Kirkebænke eller -stole

Man kunne måske have forestillet sig, sådan rent teoretisk, at brugen af kirkebænke ville have traditionens tunge åg på sig, hvorfor indførelsen af stole både kunne anses som en moderne reaktion herimod og som et langt mere praktisk møbel til fx en fleksibel brug af gudstjenesterummet. Men fremdeles benytter flertallet af selv de nye kirker den klassiske bænk – omend flertallet er med den snævreste margin.
   Med til billedet hører også, at selv om det ikke kan bestrides, at brugen af stole tillader en større variationsmulighed i rummets indretning, lægger brandmyndighederne dog en vis dæmper på opfindsomheden, da stolene ikke må stå frit enkeltvis, men skal låses sammen i serier.

Nogle af de (praktisk-)teologiske dimensioner i det praktiske valg mellem bænke og stole har Mogens Lindhardt et aldeles godt øje for:

Manfred Josuttis hævder [Josuttis/2000, kap. 3, specielt ss. 125ff.], at moderniteten opstår med kirkebænkene. Vi bliver indadvendte når vi sidder dér, og lægger derfor vægt på, at troens sted er i vores indre rum, ikke i vores forhold til den ydre verden. Troen kommer af at høre og forstå, ikke af at gøre. Tro bliver til lydighed og overbevisning, og i mindre grad til tilhørsforhold og trofasthed imod nogen. ... I halvtredserne ændrede man kurs mange steder og satte stole ind. Nu fik alle hver sin plads, lige så stor som de andres. Det numeriske retfærdighedsprincip, som socialdemokratiet stod for, satte sig igennem. Det var ikke bedre. Nu kunne kærester ikke rykke sammen, børn ikke sidde op ad deres forældre, fem ikke give plads til en sjette. Til gengæld fik enhver sit og det samme – som var det en kirkegård, man forberedtes til. "Rummets autoritet – kirkebilleder", i: Årbog for Københavns Stift 2000, s. 16.

Statistik:

• Bænke: 77 (inkl. 6 hvor der er suppleret med stole i sideskib); alene 1980’erne skiller sig ud ved at være en smule overrepræsenteret.

• Stole: 75; hvis ellers det giver mening at beregne statistik på de få kirker bygget efter årtusindskiftet, falder alene 2000’erne under normalfordelingen.

1971 Sønderbro

1976 Vollsmose

 
OPSTILLING
Definitioner:

Op igennem store dele af det 20. årh. har der inden for folkekirken været ført en heftig polemisk debat for og navnlig imod ”kirkelig aktivisme”. Man skal virkelig være godt inde i jargonen for at forstå, hvordan det kan være problematisk at være aktiv; men en af de hyppigst fremførte fraser leder på sporet, når den hævder, at der er en altafgørende forskel på, om den levende menighed fejrer Gud eller om menigheden fejrer den levende Gud.
   I en sådan unuanceret modstilling vil forskellen arkitektonisk kunne genfindes i opstillingen af menighedens siddepladser: står bænkene/stolerækkerne lige, er alle samlet omkring én fælles akse, og gudstjenestedeltagerne kan groft sagt kun se hinanden i nakken (det er akkurat pointen, for man fejrer Gud); står de skæve, er der to eller flere akser, og deltagerne kan se hinanden i øjnene (med mistanke om at de fejrer sig selv!). Modpolemikken ville kunne pege på, at i den klassiske opstilling med menigheden siddende som i en meget aflang bus, kan vi kun se skævt til hinanden, hvorimod øjenkontakten minder os om 1 Johannesbrev 4,20-21.
   Note: Med til rummene med lige opstilling regnes 25 kirker, hvor der er opstillet bænke/stole i siderne enten i et regulært sideskib eller oppe omkring døbefonten i en dump eller ret vinkel. Disse tælles med her fordi rummet i øvrigt beherskes af de lige bænke-/stolerækker.

Statistik:

• Lige bænke-/stolerækker: 100; lige over par med 35/+17% i 1960’erne modsvares af lige under 16/÷19% i 1980’erne, ellers er der en jævn fordeling på alle årtierne. I øvrigt er der ingen tendens til at stole fremmer "mobilitet", da 52 af de 101 kirker har bænke og altså 49 stole på lige rækker.

• Skæve bænke-/stolerækker: 51; 10/÷34% i 1960’erne vs. 14/+38% i 1980’erne, heraf:

     • i en dump vinkel: 23; 4/+31% i 1990’erne; fx 1961 Munkebjerg, 1974 Jakobs, 1981 Stavnsholt, 1994 Skæring og 2001 Holsted.

     • retvinklet: 9; 5 heraf i 1980’erne; fx 1969 Præstebro, 1982 Mejdal og 1992 Houlkær.

     • hestesko: 7; fx 1969 Lindehøj, 1978 Mosede, 1982 Hedegårds og 1992 Klostermarks.

     • buet: 10; 6 i tidsrummet 1970-81; fx1961 Bolbro, 1970 Islev og 1981 Søndermarks.

     • cirkel: 2; 1977 Baune og 1988 Smidstrup Strand.

1961 Hendriksholm (lige)		1992 Hjerting (dump vinklet)
1973 Vest (retvinklet)		1961 Treenigheds (hestesko)
1974 Hannerup (buet)		1988 Smidstrup Strand (cirkel)