Hvis det "ægte" circumstantes alter hører hjemme i en centralrumskirke og befinder sig i eller nær den geometriske midte, har vi forholdsvis få af dem i Danmark. Der er dog en anden form for altre, som er langt hyppigere i det moderne kirkebyggeri, og som man i en lidt udvidet definition kan henregne til circumstantes.

Fælles for disse altre er, at de - hvad enten der i øvrigt er udformet et decideret kor eller ej - befinder sig i den ene ende af rummet. Til gengæld bringes i denne sammenhæng to hver for sig tilstrækkelige, men ikke nødvendige kriterier i anvendelse for at definere alteret som circumstantes:
- enten er der placeret knæfald hele vejen rundt om alteret
- eller menigheden befinder sig under gudstjenesten på flere sider af alteret.

Ved den første form for circumstantes kan alteret endog være placeret meget yderligt på rummets akse (fx 1960 Mørkhøj og 1967 Hald Ege).
   Den anden form kan have menigheden placeret på tre af alterets sider (fx 1969 Lindehøj); men hyppigere er formen, hvor alteret i et kvadratisk rum indtager en position i det ene hjørne med kirkebænkene/-stolene opsat vinkelret omkring rummets diagonal (fx 1984 Helligånds og 1994 Skæring).