"Kirken er som ..." en majestæt

Om såvel majestæten som forposten gælder, at de oftest ligger isoleret i forhold til omgivelserne, og at de ligeledes oftest er uden tilstødende lokaler (undtagen sakristi og fx et venteværelse til dåbsfølget o.l.). Den slags "rene" kirker, hvor bygningen alene er ramme om gudstjenesterummet forsvinder på få undtagelser nær tidligt i det moderne kirkebyggeris forløb; ja, det kan næsten tjene som et af de nye kirkers kendetegn, at det kirkelige (her defineret snævert som gudstjenesterummet) og det folkelige (hvorved forstås alle de øvrige lokaler, hvilket strækker sig fra kontorer til administration over lokaler til at undervise konfirmander m.fl. til faciliteter for den slags aktiviteter, der ellers typisk henlægges til sognegårde) bygges sammen til en sammenhængende helhed. 
   Med "majestæt" signaleres en tyngde i bygningen, der selv i tilfælde med sammenbyggede øvrige lokaler ganske dominerer disse og samtidig træder markant frem i landskabet eller bybilledet.

1960 Hyltebjerg		1961 Dyssegårds
1966 Sorgenfri		1967 Brejning
1994 Enghøj		1997 Vejleå
1998 Gullestrup