TPC logo

MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR
Ved lektor Benny Grey Schuster, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Kirkernes sociale beliggenhed

1976 Gellerup: torv med skole og handel
1969 Lindehøj: handel
1972 Margrethe: børneinstitution
1982 Kokkedal: kultur
1978 Sædden: storcenter

Langt de fleste moderne kirker er bygget midt inde i byerne og er derfor lovlig undskyldt for ikke at ligge i splendid isolation på landskabets højeste punkt; i stedet kan man anlægge en sociologisk synsvinkel til at anskueliggøre, hvordan kirkernes forhold til omgivelserne gestalter sig.

(Apropos menupunktet "byggemateriale" kan kirkernes byggemateriale selvsagt også bruges til at signalere noget om tilhørsforhold, og et kvalificeret skøn kan lyde, at mindst 24 af kirkerne i markeret grad er opført i samme materialer som omgivelserne, fx 1972 Gug kirke, 1976 Ravnsbjergkirken og 1981 Boholte kirke.)

For at kunne tegne et billede af det man kunne kalde for kirkernes sociale geografi, må der udøves en del skøn, og resultaterne må tages med et vis gran salt. Når fx det bliver opgjort, hvor mange kirker der indgår i en byplan sammen med forretninger, så afslører det just et af det synkrone bliks svage sider, for opgørelsen forholder sig ikke til, hvordan kvarteret så ud, dengang kirken blev bygget, men hvordan der ser ud nu i nabolaget. (Fx blev 1983 Gjesing kirke i sin tid placeret i et område, som ifølge den kommunale byplanlægning var forbeholdt parcelhuse og boligblokke – nu ligger den som nabo til Esbjergs største ansamling af indkøbscentre.) 

 
Definitioner:

Selvstændige” kirker ligger enten ligesom fortidens kirker frit og for sig selv i landskabet/kvarteret, og hvis i tæt bebyggelse da oftest på en grund for sig selv og/eller uden nogen arkitektonisk sammenhæng med nabolaget.

Del af byplan”: Man kan selvfølgelig sige, at enhver bygning – inkl. dem jeg ovenfor kalder for ”selvstændige” – indgår i en byplan; men her skelnes mere specifikt mellem tre former for at indgå i en større helhed: 
  ● dels de ”sammenbyggede” kirker, som er del af fx et kultur- eller handelscenter, enten direkte sammenbygget eller med et fælles arkitektonisk koncept (fx 1973 Billund kirke og 1978 Sædden kirke) 
   ● dels i en langt løsere betydning som ”nabo”, hvor kirken tydeligt er placeret sammen med andre offentlige byggerier, uden at det dog nødvendigvis har haft nævneværdig indflydelse på arkitekturen. Kriteriet for at regne kirken som en del af byplanen er her, om den fx deler indkørsel/P-plads med sine naboinstitutioner 
   ● dels bruges her ”genbo” om det endnu løsere forhold til omgivelserne, hvor kirken hverken er bygget fysisk sammen eller deler indkørsel med fx en skole, men hvor de enten ligger lige over for hinanden med en gade imellem sig, eller hvor de så at sige vender ryggen mod hinanden og nok kan have udkørsel til hver sin vej, men hvor deres matrikler støder op til hinanden.

Handel”: I en by ligger alt jo i en vis forstand i nærheden af hinanden, så det er her, skønnet må stå sin prøve: fx er en enkelt døgnkiosk ved siden af kirken ikke nok til udløse denne karakteristik. 

Børneinstitution”: Her tænkes på vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, men ikke fx spejderlokaler eller andre faciliteter til kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.

Kultur”: Dækker en vifte fra sportshaller over biblioteker til rådhuse.

 
Statistik:

● Selvstændige:   69: fx 1966 Strandby, 1974 Vangede, 1983 Hjallese, 1994 Fonnesbæk og senest 2011 Thyborøn
  Heraf 29/+40% i 1960’erne, dropper drastisk til 16/÷28% i 1970’ere, stiger igen til tættere på par med 11/÷21% i 1980’erne, mens både 1990’erne og 2000’erne er inden for par)
● Del af byplan (sammenbygget):

11, heraf:
     2 beboelse: 1970 Tagensbo og 1983 Tingbjerg
     5 handel: alle 5 i 1970’erne!, fx 1973 Vest og 1973 Hans Egede
     4 skole og kultur: fx 1981 Boholte og 1997 Ølby

● Del af byplan (nabo):45, heraf:
   15 børneinstitution: alle i 1960’-70’erne, fx 1960 Mørkhøj og 1970 Østervang
   10 skole: heraf 6 i 1960’-70’erne, fx 1966 Rødbyhavn, 1974 Jakobs og 1995 Johannes, senest 2010 Dybkær
   20 handel: den eneste i 2000’erne er 2004 Løget, ellers fx 1960 Egeris, 1976 Vollsmose, 1985 Kvaglund og 1997 Vejleå
     4 kultur: fx 1968 Buddinge og senest 1989 Lystrup
● Del af byplan (genbo):29, heraf:
     6 børneinstitution: fx 1966 Sorgenfri og 1990 Egedal
   20 skole: fx 1962 Stengård, 1972 Skovlunde, 1981 Stavnsholt og senest 2008 Grønnevang
     3 handel: 1970 Abildgård, 1982 Solrød og 2001 Holsted

Note: Summen er højere end antallet af kirker, da en del kirker falder ind under flere kategorier (de har jo naboer til flere sider!).
   Til grund for kategoriseringerne ligger dels egne iagttagelser i forbindelse med fotograferingen af kirkerne inden for tidsrummet sommeren 2009 til sommeren 2011; dels benyttelse af kort og skråfotos fra map.krak.dk.
   Fotografisk er det vanskeligt at dokumentere "naboskabet"; men der kan henvises akkurat til Kraks skråfotos (der pr. juli 2011 dækker ca. 110 af kirkerne bygget efter 1960), hvor man ofte ved selvsyn kan overskue kirkernes beliggenhed i forhold til institutioner og forretninger i omgivelserne.