MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR
Ved lektor Benny Grey Schuster, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Andre kendetegn ved de moderne kirker

Hvis det kun drejede sig om at gøre sig (gen)kendt, ville ethvert reklamebureau kunne fortælle, at landsbykirken (og middelalderkatedralen) er et ualmindeligt stærkt brand, som man endelig ikke skulle drømme om at røre ved. Det er med bygningen som med kjolen: Enhver véd straks, at her er en kirke og en præst – og det endda på lang afstand (også i overført betydning!).

I det 20. århundrede har man imidlertid overalt i verden, hvad enten af nød (genopbygning efter krige og ulykker eller sækularisering og medlemsfrafald) eller lyst (opbygning efter ændrede syn på kirke, teologi og folk) alligevel ønsket at ændre ved disse varemærker.
   Bragt på sin korteste formel sker ændringerne ud fra devisen om at være mere tidssvarende, at lægge en vis form for afstand til fortidens måder at være kirke på og samtidig signalere nye veje.
   Dybbøl Mølle er fx også et stærkt brand; men hvis et energiselskab fandt på at vælge møllen som deres logo, ville man så ikke mistænke dem for snarere at ville sende politisk-nationalistiske signaler end fortælle forbrugeren om miljøbevidsthed og fremtidens energikilder?

I Danmark har vi (endnu?) ikke forladt præstekjolen, men ved udgangen af 1960'erne er de gamle bygningsformer enten helt forladt eller re-modelleret næsten til uigenkendelighed.

Hvordan kan kirken så vise hen på sig selv?

De sidste halvtreds års praksis dokumenterer, at løsningen af den opgave har været underlagt en kombination af økonomiske hensyn, ændrede teologiske og kirkelige opfattelser samt formentlig en god portion nordisk, kølig skepsis over for pralende (dvs. i kraft størrelse) og blærende (dvs. i kraft af ornamentik) byggeri.

I sig selv siger hverken den geometriske eller den metaforiske morfologi noget om, hvordan de nye kirker gør opmærksom på sig selv i landskabet eller bybilledet, og erfaringen siden 1960 har da også vist, hvor svært det er at skabe et nyt brand, som den – tilfældigt eller lejlighedsvist – kirkesøgende kan pejle efter. "Hvor ligger kirken, jeg kan ikke umiddelbart se den?"!

Ved siden af formerne har arkitekter og menighedsråd dog en række "hjælpemidler", de kan benytte sig af til at vise fx den forsinkede bryllupsgæst hurtigt hen til stedet, hvor vielsen foregår: markante bygningsmaterialer, højtragende tårne, glitrende kors, opsigtsvækkende placering osv.