TPC logo

MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR
Ved lektor Benny Grey Schuster, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR

På sporet af et luthersk kirkerum

 


DE TRE HOVEDFORMÅL MED HJEMMESIDEN

1. Registrere og foto-dokumentere det moderne folkekirkelige kirkebyggeri

Enhver bygning kan betragtes som en skulptur. Nogle bygningsformer er dog så velkendte, at uanset hvorfra vi ser dem, fuldender vi straks for vort indre blik de andre mulige synsvinkler. Selv om det ikke gælder for alle, er der mange af de nye kirker, som først afslører detaljer, efterhånden som man bevæger sig rundt om dem, detaljer som man ikke kunne have gættet sig til på forhånd.
   Det væsentligste formål er at give brugeren mulighed for virtuelt at bevæge sig hele vejen rundt om kirkebygningerne og rundt i alle hjørnerne af gudstjenesterummene for derved at kunne danne sig sit eget indtryk af og overblik over den samlede bygningsmasse (menupunktet "kirker bygget siden 1960").

Klik her for en liste over nogle af de udenlandske kirker, der har været internationalt banebrydende, og som kan sætte det danske byggeri i historisk og arkitektonisk perspektiv.

2. Indkredse hvordan en luthersk-protestantisk kirke og et ditto gudstjenesterum ser ud

Hovedparten af danske kirker er arvet fra katolsk tid, og dem har vi ikke alene med taknemmelighed indrettet folkekirken i, men også i nogen grad affundet os med – for katolske sten har talt i munden på lutherske prædikanter. Desto mere interessante er de moderne kirker, for groft sagt var man før 1960 mere optaget af at efterligne fordums kirkebyggeri end af at forsøge på i arkitektur og indretning at formulere et teologisk reflekteret protestantisk alternativ. For mange mennesker er det en overset og overraskende kendsgerning, at de forholdsvis få kirker bygget siden 1960 faktisk udgør hver fjerde kirke bygget siden reformationen.
   De systematiske kategoriseringer (under menupunkterne om morfologi, geografi og materialitet) har til formål at afdække, hvordan arkitekter og menighedsråd gennem det sidste halve århundrede har givet deres bud på, hvordan et genuint luthersk byggeri og rum kan eller måske ligefrem bør se ud.
   Lad det så i øvrigt være konstateret som historiens ironi, at dette falder sammen med katolikkernes radikale besindelser på liturgien og lægfolkets plads i gudstjenesten (med klimaks i 2. Vatikanerkoncil i 1960'erne), således at kirkebyggeriet på mange måder bliver mere og mere økumenisk op igennem sidste halvdel af det 20. århundrede. (Hvis man vil se denne pointe skåret ud i beton, kan man klikke her.)

Klik her for et bud på kriterier til identifikation af en luthersk arkitektur.

 3. Bidrage med streger til en skitse af den nyeste kirke- og teologihistorie

Det fremføres ofte som en alvorlig kritik af det 20. århundredes kirkearkitektur, dels at dens ønske om at finde nye former er udtryk for manglende respekt for traditionen, dels at de nye former blot er udtryk for forbigående modeluner. Hertil kan repliceres, dels at det ikke kun er i moderniteten, at bygherrerne sætter deres egen tids afvigende præg på de arvede former (tænk blot på "ungdomsoprøret" i senmiddelalderen, hvor man i utallige tilfælde dristede sig til at færdiggøre bygninger i gotisk stil, som var påbegyndt i den romanske!); dels at det ikke i sig selv er et kvalitetsmærke, hvis man er usikker på, om en bygning er 50 eller 500 år gammel – navnlig hvis og når "tidløsheden" består i at kopiere. Prisen for ikke at bygge tidløst (læs: middelalderligt), men at bestræbe sig på at gøre kirken tidssvarende er givetvis, at man i en samtid kendetegnet ved en rivende udvikling og forandring forbløffende hurtigt står tilbage som "forældet"; men akkurat forældet på en tidstypisk manér. Byggemåden og -moden fortæller på få års afstand en fortælling om næsten allerede glemte tanker og diskussioner inden for kirke, teologi, samfund og politik. En ånds- og mentalitetshistorie i sten og cement.
   I forbindelse med de forskellige systematiske kategorier gøres der ved hjælp af statistiske sammentællinger løbende opmærksom på tendenserne i og navnlig forskellene mellem de enkelte årtier.

Klik her for en uddybende beskrivelse af de statistiske beregninger for årtierne.
 

Journalist Anders Laugesen har i Danmarks Radios Mennesker og tro på P1 interviewet forfatteren til denne hjemmeside. Det er blevet til to udsendelser på hhv. en halv time (om 1963 Sankt Clemens) og tre kvarter (om 1994 Enghøj). Udsendelserne blev bragt 8. august 2012 og den første kan høres her.

Journalist og fotograf Jesper Henning Pedersen har i TV2 Østjyllands serie Vil du se min smukke kirke? interviewet hjemmesidens forfatter til en udsendelse om 1958 Mariehøj. Programmet blev sendt 7. november 2013 og kan ses her.

grey