MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR
Ved lektor Benny Grey Schuster, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Kirker bygget inden for folkekirken siden 1960

I Henrik Ibsens skuespil Brand. Et dramatisk digt (1865) ønsker præsten at rive sin kirke ned og erstatte den med en ny. Det afføder følgende ordveksling med byens foged, der på nærmest idealtypisk vis foregriber to af de grundholdninger, som strides op igennem hele det 20. århundrede, den (snus)fornuftigt kalkulerende og den missionarisk visionære:

Fogeden:
Og hvorfor skal den
[kirken] nu i muld?
Den var dog god nok før i tiden.
Brand:
Ja, muligt; nu er den for liden.
Fogeden:
Da har jeg aldrig set den fuld!
Brand:
Selv for en enkelt sjæl derinde
er ikke løftningsrum at finde
.
4. akt, l. 282ff.

Hvad menes der med "kirke"?
"Kirke" er et fundamentalt tvetydigt ord! Vi bruger ordet på (mindst!) to vidt forskellige måder – og det afstedkommer uafladeligt store misforståelser ikke bare mellem kirkens folk og omverdenen, men selv blandt teologiske fagfolk indbyrdes, at der så ofte jongleres med betydningen. Groft sagt: kirken som en åndelig enhed og som en fysisk størrelse, kirken som Kristi legeme på jord, der arbejder med regnskabsdagen for øje (jf. 1 Kor 3,10-15), og som den bunke sten der er underlagt APV og brandmyndigheder.
   De to betydninger hører sammen, men uden at skille dem ad bør der skelnes.

En anden tvetydighed med om muligt endnu større betydning for emnet på disse sider er, at man med god ret kunne hævde, at et af de mest oplagte kendetegn ved moderne kirkebyggeri er, at "kirken" består af en hel samling af bygningselementer med hver deres funktion (lige fra toiletter til kontorer og mødelokaler). Der ligger faktisk et særligt (moderne) kirkesyn bag den dagligdags omtale af hele komplekset som "kirken".
   I denne sammenhæng bruges ordet "kirke" imidlertid oftest i en snævrere – og i en vis forstand gammeldags – betydning: det sigter til den del af bygningsværket, der er rammen om gudstjenesterummet. (På få undtagelser nær indgår der således ikke fotos af "de tilstødende lokaler" – undtagen i de tilfælde hvor de akkurat delvis er beregnet til at kunne inddrages til udvidelse af gudstjenesterummet, når der som typisk ved jul og konfirmation er brug for mere plads til menigheden.)