TPC logo

MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR
Ved lektor Benny Grey Schuster, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Brugen af kors som markør

Foto fra Hellig Kors kirkes hjemmeside

Uden at have foretaget en systematisk undersøgelse til dokumentation herfor, vil det være plausibelt at antage, at et stort flertal af Danmarks gamle kirker ikke bærer et kors udvendigt på bygningen, og det vil være lige så plausibelt at gå ud fra, at hvis endelig de er forsynet med et kors, er det oftest i form af et spir på toppen af kirketårnet. I en tid hvor kirkebygningens form var lige så entydig og genkendelig som selve korset, ville et kors være ren udsmykning.

Jeg hørte engang en præst ved en moderne kirke fortælle om en indvandrer, der havde beklaget sig til kirkekontoret over, at de ikke havde sat kryds på bygningen, så man lettere kunne se, hvor man skulle anmelde fødslen. Anekdoten opsummerer den nye situation, for dels er mange af de nye kirker opført med måske nok opsigtsvækkende former, der blot ikke i sig selv signalerer noget bestemt, dels er lige så mange af dem, navnlig i 1960’erne og 1970’erne meget bevidst udformet nærmest u-iøjnefaldende – kirken skulle falde naturligt i med naboerne. For begge slags byggerier gælder, at hvis man fjernede tårnet, ville de færreste opfatte bygningerne som kirker – og derfor er korset akkurat blevet ”et kryds” på væggen til at identificere dens formål.

Dette er formentlig den væsentligste grund til, at det nu forholder sig omvendt: Et stort flertal af kirkerne har et kors på eller ved bygningen, selv om der stadig er stor variation i, hvor iøjnefaldende disse kristne markører er udført.  
   Korstegningen strækker sig fra Værløse kirkes hele 10 lysende hvide kors til Bagsværd kirkes karamiske Lin Utzon kors, som man måske ikke skal have lup for at kunne se, men i hvert fald allerede være på vej ind til kirken for at få øje på. Andre kors er så kunstfærdigt udført, akkurat som arkitektonisk udsmykning, at de overhovedet kan være svært aflæselige … ja, er der tale om kors eller er det bare denne betragters indbildningskraft (fx 1981 Søndermarks og 1989 Nørrevangs)?! Den på mange måder futuristiske glasfiberkirke i Jyllinge, 2008 Hellig Kors, skjuler sit kors for menneskene, men stråler det til gengæld op gennem taget til marsmænd og rumfærger.
   En påfaldende statistisk detalje er forskellen på 1980'ernes og 1990'ernes andele af kirker uden kors! Én tolkning kunne være, at i det sidste årti blev byggerierne så selvbevidste, at selv uden at lukrere på middelalderkirkens form mener de sig i stand til gøre opmærksom på sig selv alene ved arkitektonisk kvalitet.

 
Definitioner:


Der skelnes mellem fem former for udvendigt kors. Når summen er større end antallet af kirker skyldes det, at otte af kirkerne har kors i flere af kategorierne.
 

Statistik: 

65 kirker har ingen udvendige kors(1980'erne er repræsenteret med ca. halvt og 1990'erne med ca. dobbelt så mange kirker som deres procentvise andel af det samlede antal kirker ellers ville have udgjort ved en jævn fordeling)

88 kirker har (mindst) et udvendigt kors:

kors placeret som spir: 34

kors placeret på tårnet: 13

kors placeret på muren: 40

kors placeret på jorden: 13 (alle i 1960'erne eller 1970'erne)

kors placeret på taget: 1


Klik for kors som spir
    
Klik for kors på tårnet

Klik for kors på muren

Klik for kors på jorden