Døbefontens materiale

Kategoriseringen sker ud fra døbefontens "krop" og ikke ud fra et eventuelt dåbsfad. I mange tilfælde kommer det ud på et, men navnlig døbefonte af teglsten eller træ er ofte beregnet til at få monteret et fad af glas eller metal. I enkelte tilfælde kan der være tale om et så bastant udformet fad, at man kunne tale om en kombination af materialer (fx 1975 Hedeager); men den eneste undtagelse, der får lov til at bekræfte reglen, er 1981 Søndermarks, hvor det spinkle metalstativ må vige for Sydhavskonkylien (og derfor er placeret under "diverse").

Marmor		Granit		Teglsten
Beton		Metal		Træ
Andre materialer

Statistik:

• marmor: 13; jævnt fordelt på de første fire årtier.

• granit/natursten: 61; 1980’erne og 2000’erne skiller sig ud med hhv. 9/÷26% og 5/+77%.

• teglsten: 23; alene 1970’erne overskrider normalandelen med en anelse, 9/+21%.

• beton: 11; heraf næsten halvdelen i 1970’erne.

• metal: 7; bortset fra 1981 Boholte er de øvrige alle inden for 1962-74.

• træ: 28; heraf hele 11/+21% i 1970’erne, procentuelt overgået af 1980’ernes 8/+44%; kun 2/÷46% i 1990’erne og ingen siden 1995 Hvinningdal (som i øvrigt er tænkt som en ”vandrekirke”).

• andre materialer: 8; kun 1960’erne er ikke repræsenteret.