Vejledning i grundlaget for de statistiske oplysninger

I statistikkerne indgår kun kirkerne bygget fra 1960 til 2009, dvs. 151 i alt.

Til grund for beregningerne af, hvornår et årti skiller sig ud fra de andre, er brugt følgende målestok: Hvis et årti inden for en given kategori bevæger sig ud over en margin på +/÷ 15% af dets generelle andel af populationen, bliver det noteret som en afvigelse, og hvis det omvendt ligger inden for dette +/÷ spænd, skriver jeg for korthedens skyld, at tallet er – med et lån fra golf – ”i par” eller ”normal”. Sat op i et skema ser hvert årtis normal altså således ud i afrundede procenttal:

1960’erne: 45 kirker = 30% af populationen, i par hvis under 34% og over 26%,

1970’erne: 49 kirker = 32%, under 37% og over 27%,

1980’erne: 30 kirker = 20%, under 23% og over 17%,

1990’erne: 20 kirker = 13%, under 15% og over 11%

2000’ene:   7 kirker =   5%, under 6% og over 4%.

For at læseren ikke behøver at sidde med alle disse under-/over-procenttal i hovedet, er der i det følgende valgt den fremgangsmåde, at det er procentafvigelsen fra årtiets generelle andel, der anføres. Oplysningerne skal altså læses på denne måde: 
   I menupunktet om "bygningens morfologi/andre kendetegn" bliver det fx oplyst, at 54 af de 151 kirker har valgt at lade kirketårnet blive opført som en særskilt bygning (en kampanile), og hvis der ingen præference-forskelle havde været på årtierne, skulle det jo betyde, at 1960’erne skulle tegne sig for sine 30% af de 54, hvilket ville svare til 16 kirker, mens der i 1970’erne burde være 32% af 54, altså 17 kirker. Imidlertid viser det sig, at der kun er 10 i 1960’erne (svarende til 18% af de 54, altså 12% mindre end de 30%, som er årtiets andel af de 151 kirker, hvilket igen svarer til, at 1960'erne relativt havde 38% færre), hvorimod 1970’ene er overrepræsenteret med 23 kampaniler (svarende til hele 43% af dem alle, altså 11% mere i faste procenttal og en relativ overskridelse på 31%). Alt dette komprimeres til formler som denne: 10/÷38% i 60’ene vs. 23/+31% i 70’erne.

Det siger sig selv, at med et beregningsgrundlag på blot 7 kirker i 00’erne, bliver der meget nemt tale om rene statistiske tilfældigheder, hvis og når årtiets andel af en given kategori procentuelt laver ”store” udsving, derfor nævnes altid både antallet og procentafvigelsen.
   Endelig bør det noteres, dels at hvis der ikke oplyses nogle tal inden for en given kategori, modsvarer fordelingen i store træk årtiernes procentandele af populationen. Dels kan et årti godt slå markant ud til en af siderne uden nødvendigvis at et andet årti nævnes til at opveje udsvinget, i så fald er det fordi de øvrige årtier udjævner differencen så tilpas ligeligt imellem sig, at ingen af dem overskrider deres par.