TPC logo

MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR
Ved lektor Benny Grey Schuster, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Det almene præstedømme som arkitektonisk pejlemærke

Blandt Luthers mange spidsformuleringer turde denne være en af de mest mindeværdige: 

Dann was aus der Tauf krochen ist, das mag sich ruhmen, dass es schon Priester, Bischof und Papst geweihet sei; ob wohl nit einem iglichen ziempt, solch Ampt zu uben
”An den christlichen Adel deutscher Nation von des christlichen Standes Besserung” (1520, WA 6)
   For hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave, om end det ikke sømmer sig for enhver at udøve et sådant embede.
"Til den kristne adel af den tyske nation om den kristelige stands forbedring" (1520)

Tankegangen angår selvfølgelig frelsen, for den siger, at enhver står lige over for Gud, at intet menneske behøver nogen anden mellemmand end Jesus selv. Dermed bliver den radikale katolske adskillelse mellem gejstlig og læg frataget sin teologiske begrundelse og er alene at betragte som en pragmatisk skelnen (”det sømmer sig ikke …”).
   En af måderne, hvorpå man kan fortolke de moderne kirker, hvis og når de måtte forekomme meget anderledes end de gamle, er at stille spørgsmålet: Kan man arkitektonisk understøtte – eller modarbejde! – dogmet om det almene præstedømme? Tre af de mest tydelige markører er ruminddelingen og placeringen af alteret hhv. prædikestolen.


Sandby kirke (1100-tallet), Roskilde stift


1976 Solvang, Københavns stift

 
Sinding kirke (1100-tallet), Århus stift 


1976 Gellerup kirke, Århus stift

Groft sagt: Signalerer bygningen, hvilket også kan aflæses udefra, men især er tydelig inden døre, at alt billedlig talt er samlet under et tag, eller markeres der flere rum? Den udslagsgivende markør i denne sammenhæng er naturligvis, hvorvidt det samtidig signaleres, at der er forskel på, hvem der har adgang til hvilke rum – alle må jo gerne samles i våbenhuset og skibet, selv om der tydeligvis er tale om to forskellige rum med forskellige funktioner, men hvad med koret (og apsis)? Noget tilsvarende gælder alteret: Signalerer den traditionelle placering op ad den fjerneste væg fra indgangen, at det – hvad enten af hensyn til dets egen ubesmittethed eller for at beskytte menigheden imod dets kraft – er isoleret og kun må tilnærmes af én person? Hvad fortæller det, hvis alteret rykkes ned midt blandt menigheden?
   Ironisk nok blev der på få undtagelser nær i 400 år ikke draget radikale arkitektoniske konsekvenser af dogmet i det lutherske kirkebyggeri hverken i Danmark eller internationalt … ikke før end det via beslægtede overvejelser (om menighedens rolle i gudstjenesten) inden for den såkaldte Liturgiske Bevægelse så dagens lys i form af drastisk ændrede grundplaner i 1920’ernes og 1930’ernes katolske kirker (men dog for Tysklands vedkommende også allerede i 1930 med et af Otto Bartnings hovedværker: den lutherske Auferstehungskirche i Essen). Mig bekendt skal vi hen på den anden side af romerkirkens skelsættende 2. Vatikanerkoncil i begyndelsen af 1960’erne før end vi i folkekirken får det første circumstantes alter.
   (For en ordens skyld skal pointeres, at de moderne kirker ikke har patent på at sende signaler af denne slags; vi har adskillelige middelalderkirker, som ikke opdeler kirken i klart adskilte rum i henseende til størrelse eller adgang.)

  

Gæt hvornår prædikestolen til venstre er lavet:
A: 1528
B: 1647
C: 1702

Klik her for det rigtige svar.

  
1967 Haraldskirken