TPC logo

MODERNE DANSK KIRKEARKITEKTUR
Ved lektor Benny Grey Schuster, Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster

Døbefont og/eller prædikestol bag knæfald

Som en noget overraskende kontrast til den generelle åbning af knæfaldet (hvad enten det sker alene ved ændringer i dets udformning og fremtoning eller ved direkte at lave ”huller” i knæfaldet) og samling af kirkerummet til en enhed uden adskillelse mellem skib og kor må nævnes det godt et dusin kirker, hvor placeringen af døbefonten og/eller prædikestolen symbolsk synes at pege i modsat retning. Den effekt opstår, når man har valgt at lade fonten eller stolen befinde sig bag knæfaldet, for uanset om man i øvrigt måtte have bestræbt sig på at skabe et enhedsrum, bliver der dermed givet et kraftigt signal om, at området bag knæfaldet udgør en hel særlig zone – underforstået: hvor menigheden ikke hører hjemme.

1755 Vartov (foto: dec 2011)

Opstillingen kan med lidt god vilje forsvares enten meget pragmatisk på den måde, at arkitekten af optiske og akustiske grund har villet samle de liturgiske scener så tæt som muligt (for dermed også at mindske afstanden mest mulig til menigheden), eller man kan opfatte det som et moderne bud på, hvordan man kan få signaleret ligestillingen af Ordets betydning i prædiken og sakramenter. Hvis det sidste er tilfældet, er resultatet velsagtens ikke mere uheldigt end tidligere århundreders forsøg på at vise det samme, som fx anbringelsen af prædikestolen (og orglet) oven over alteret, sådan som det kendes fra slotskapellet i Wilhelmsburg, Schmalkalden (1590) og herhjemme bl.a. i Vartov (1755) og Christians kirke (1759).


Definitioner:

Blandt de 14 kirker, kan man dels skelne mellem de 7, hvor både døbefont og prædikestol befinder sig bag knæfaldet, 6, hvor det kun er døbefonten og 1, hvor det kun er prædikestolen; dels kan man skelne på en anden måde mellem 4, hvor de befinder sig direkte bag knæfaldet, og 10, hvor de befinder sig bag eller på den linje, man kan trække fra knæfaldets forkant. (1962 Stengård udgør en slags grænsetilfælde, der kunne være inddraget, idet prædikestolen befinder sig bag alteret, men dog optisk udenfor knæfaldets hestesko.)

 
Statistik:

Bortset fra 1960 Husumvold bemærker man, at alle kirkerne er samlet inden for en 16 årig periode, med 1970’erne tegnende sig for løvens part med 7/+154%  og ingen efter 1983.

1960 Husumvold
1967 Bistrup
1968 Halskov
1970 Margrethe
1970 Tagensbo
1971 Sankt Andreas
1973 Billund
1974 Hannerup
1974 Jakobs
1978 Sankt Jørgen
1980 Karlslunde Strand
1981 Stavnsholt
1982 Hedegaards
1983 Hjallese