Forposten er den nærmeste arvtager til middelalderens landsbykirker, idet bygningen er koncentreret om at give ly for gudstjenesterummet. Den behøver altså ikke – som 1961 Rousthøje ellers gør – "ligne" en kirke; og til forskel fra "majestæten" gør den ikke opmærksom på sig selv ved sin imposante størrelse. I stedet er denne slags kirker kendetegnet ved at ligge som en stilfærdig forpost i landskabet, en spejder der er gået forud og tålmodigt venter på at blive opsøgt.
|
